Nok er det snart jul, men jeg er på ingen måder kommet i julehumør - Tværtimod.
Jeg har da nok lavet en del på det sidste. Jeg har været på spontan rejse til London, optrådt for første gang med skuespil og sang, men også fået en ny diagnose.
I 5 år har jeg levet med borderline og blevet behandlet derefter, men nu har man så fundet frem til, at jeg aldrig har haft borderline, men derimod asperger. Det er faktisk enormt hårdt at finde ud af, og jeg har endnu ikke haft tid til at tænke det hele igennem og hvordan jeg nu skal forsøge at fungere, for indtil videre har jeg fungeret, men ikke ret godt, hvilket jo på mange punkter giver god mening, når jeg aldrig har tænkt på de hensyn jeg burde have taget til mig selv. Jeg har bare haft drøn på, altid stresset rundt, presset mig selv osv. hvilket er nogle af de ting der bare ikke fungerer hvis man har autisme. Nu forstår jeg pludselig hvorfor, at alle angstanfaldene kommer når jeg har presset mig selv for hårdt. Jeg bliver simpelthem overstimuleret. Mange mennesker er voldsomt for mig, forandringer kan jeg slet ikke rumme i mit hoved, og jeg har brug for at slappe af og være mig selv. Alle de ting fyldte jo også da der stod "borderline" i mine papirer, men alligevel forsøgte jeg aldrig at ændre på det, for de andre jeg kender med borderline, kunne jo sagtens de ting. Først nu, hvor min diagnose hedder noget andet, kan jeg og andre omkring mig tænke "nåååå, jamen så giver det jo god mening at Ann-Sophie gør sådan, og reagerer sådan".
Ærgerligt, at det først er nu jeg "føler" at det er ok at slappe af for sig selv, at det er ok. ikke at kunne overskue en familie middag eller en bytur med vennerne. Først nu tillader jeg mig selv, at tage de hensyn til MIG.
Når jeg en dag får styr på asperger og hvad det gør for mig og min måde at fungere på, så er jeg sikker på at det hele nok skal gå. Jeg banker stadig mig selv oveni hovedet for ikke at være igang med en uddannelse, for ikke at kunne overskue hverken dét eller et arbejde, men lige nu er det okay. Det kommer nok en dag når jeg er klar til det - Jeg er da trods alt først lige fyldt 24 år, og desuden har uddannelse og job ingen alder.
Jeg må tage én dag af gangen
